På sådan en socialrådgiveruddannelse er der typisk mange forskellige mennesker - på hele årgangen, men også bare dem som jeg er kommet på hold med. Der er alt ligefra den unge pige som næsten lige er kommet ud fra gymnaiet (20-21 år), nogle har rejst i nogle år og udført velgørende arbejde i fattige lande. Andre har haft jobs som blikkenslager, kunstner, brolægger og pædagoger. Den ældste er 47 år, gennemsnittet i klassen er over 30 år (yay jeg er en del af de yngre), og som sagt en del forskellige typer findes der.
Bl.a. var der en ung pige på 20 år, som var den vildeste Paris Hilton klon. I ved - vimser omkring på høje hæle, med et krukket ansigtsudtryk. Gnasker tyggegummi hele tiden (med lyd og bobler!!!), og lægger make-up hvert 5. minut. Man kunne se at folk (inkl undertegnede) tænkte: "æææhm.. er du gået forkert?".
Jeg ender så i studiegruppe med mini.Hilton...
Nå vi skal præsentere os og sige hvorfor vi har søgt ind på studiet. Her er hvad hun sagde:"Min far siger at jeg ikke har nok venner og skal være mere social. Derfor sagde han at jeg burde blive socialrådgiver. Jeg undersøgte uddannelsen, og det var så ikke helt hvad han mente. Jeg har ikke nogen børn, men jeg har en mor og en far." (og så sagde hun lidt mere, men kan ikke huske det ordret).
Forestil jer at skulle være efter hende med at præsentere sig... ;-)
Jeg skal indrømme med det samme - jeg tænkte at hun ikke ville holde det første semester. Tænkte det lyder for langt ude til at være sandt...
Tiden gik, og hun var stadig mødt op i klassen dagen efter...
Imens vi var samlet blev det så annonceret at der var nogle som var kommet ind på falske ansøgninger. Hun var en af dem... Så falder klokken - det VAR JO HELDIGVIS EN JOKE!!! (ja jeg var lettet!).
Det viser sig at der har været en undercover tutor på hvert af de nye hold. Foruden vores Hilton klon så var der "Bondetøsen fra Jylland med fletninger og selebukser", "Goth", "Irriterende stodder som læser jumbobøger konstant".. og så kan jeg ikke huske den sidste.
Men det er da et fedt eksperiment. For man kommer til at tænke over hvordan man tænker på sine medmennesker - for jeg kan jo komme ud for mennesker som jeg ikke får et godt indtryk af - men som man stadig skal rådgive...
Så... Med min lille historie... spørger jeg jer - og svar helt ærligt:
Hvordan ville i tænke og gøre hvis i kom i samme situation som jeg?
Altså i tiden op til at joken blev afsløret.
Ville i tage afstand til personen?
Jeg må indrømme - jeg tog en smule afstand fra hende. og jeg har grint inde i mig selv over scenariet.
Og jeg er lettet over at jeg ikke er i studiegruppe med klon-karakteren!!
Nå vi skal præsentere os og sige hvorfor vi har søgt ind på studiet. Her er hvad hun sagde:"Min far siger at jeg ikke har nok venner og skal være mere social. Derfor sagde han at jeg burde blive socialrådgiver. Jeg undersøgte uddannelsen, og det var så ikke helt hvad han mente. Jeg har ikke nogen børn, men jeg har en mor og en far." (og så sagde hun lidt mere, men kan ikke huske det ordret).
Forestil jer at skulle være efter hende med at præsentere sig... ;-)
Jeg skal indrømme med det samme - jeg tænkte at hun ikke ville holde det første semester. Tænkte det lyder for langt ude til at være sandt...
Tiden gik, og hun var stadig mødt op i klassen dagen efter...
Imens vi var samlet blev det så annonceret at der var nogle som var kommet ind på falske ansøgninger. Hun var en af dem... Så falder klokken - det VAR JO HELDIGVIS EN JOKE!!! (ja jeg var lettet!).
Det viser sig at der har været en undercover tutor på hvert af de nye hold. Foruden vores Hilton klon så var der "Bondetøsen fra Jylland med fletninger og selebukser", "Goth", "Irriterende stodder som læser jumbobøger konstant".. og så kan jeg ikke huske den sidste.
Men det er da et fedt eksperiment. For man kommer til at tænke over hvordan man tænker på sine medmennesker - for jeg kan jo komme ud for mennesker som jeg ikke får et godt indtryk af - men som man stadig skal rådgive...
Så... Med min lille historie... spørger jeg jer - og svar helt ærligt:
Hvordan ville i tænke og gøre hvis i kom i samme situation som jeg?
Altså i tiden op til at joken blev afsløret.
Ville i tage afstand til personen?
Jeg må indrømme - jeg tog en smule afstand fra hende. og jeg har grint inde i mig selv over scenariet.
Og jeg er lettet over at jeg ikke er i studiegruppe med klon-karakteren!!
