Kender i det?
Du søger efter noget, og arbejder aktivt på at få dette... Men efterhånden som at der går længere imellem succesoplevelserne, accepterer du så småt på at satse på en anden plan... Når du så vælger at satse på planen, så kommer tilbuddene til det du søgte..
Sådan har jeg det lige nu... :-)
Jeg er jo snart færdig med min uddannelse (2,5 uge tilbage - YAY)... Jeg har siden tiden inden min fagprøve søgt job indenfor kommunen.. Velvidende om at der er langt imellem dem.. og når der endelig var slået job op, hvor jeg har de rette kvalifikationer, jamen så er der 500+ ansøgere... Jeg har sendt ca 20-25 ansøgninger ud indtil videre og været til 2 samtaler... Begge samtaler var gode, men "jeg havde ikke nok erfaring".... Hmmm.. Hvordan dælen får jeg det UDEN ET ARBEJDE!?!?!?
Nå men i går, fik jeg så en mail om en indkaldelse til en samtale. Så på torsdag skal i lige krydse fingre for mig. Men det komiske i alt det her er nemlig at jeg havde lidt regnet med at starte på socialrådgiver uddannelsen.. men jeg er ved at finde ud af hvornår - om det skal være til september eller februar. ;-)
Det samme skete da jeg i tidernes morgen søgte ind som elev... Det var ved den sidste samtale at jeg fik en elevplads - havde ellers gearet mig til at starte på studiet.
Men pengene kunne jeg godt bruge, og det vil passe med min oprindelige plan med at læse til socialformidler i kommunalt regi.
Som om det ikke er nok med karrierefronten, så sker det samme halvt om halvt i kærlighedslivet.. Jeg har jo været single i 9 måneder efterhånden. Jeg har da mange gange tænkt (frygtet) at ende alene, men efterhånden som der er gået længere tid, så får jeg det endnu bedre med bare at være BARONEN og JEG!
Dagligdagen kører, og jeg kan slet ikke se for mig det at have en kæreste...
Men så er det jo at tilbuddene kommer...
Jeg holder dog stadig på at jeg forholder mig single, da det er vigtigt for mig at komme i gang med arbejde/uddannelse og få tabt mig.. og vil ikke fylde mit hoved med alt for mange ting på en gang..
Selvom jeg var på en date med en sød fyr, hvor jeg sjældent har grint SÅ meget.. Men vi måtte droppe at date mere pga. min lækre lille Diva (katten!).
Men hey - så har jeg prøvet nu at være valgt fra pga. Baronen og pga Divaen. ;-)
Hvilket jeg på sin vis er lettet over, netop pga det med fokusen som jeg nævnte før ;-)
Hvordan står det så til med projekt "F&F->T&T".. Tjah.... Weekenden var hård ved mig.. MEGET hård... Er ikke nået ned på torsdagens vægt endnu. Hvilket ærger mig helt vildt, men jeg er stædig og skal nå mine mål. Både det jeg har til d. 31.05 med vægttab på 5 kg, men især det jeg har til d. 23 juni. hvor jeg skal være under 100 kg... Den er sgu vigtig for mig. :-)
Så i aften tager jeg en kending i brug igen - dog lavet om til mine standarder. Fedtforbrændingssuppen, som kan være en nøgle til et hurtigt vægttab. jeg har dog valgt at lave det med kyllingestykker, så jeg også får proteinerne. :-)
Min plan er:
Morgenmad: Nupo
Formiddag: Frugt
frokost: råkostsalat eller anden salat
eftermiddag: knækbrød eller frugt
aftensmad: Suppe
Aften: Suppe hvis behovet er der.
De dage hvor jeg kan vil jeg også lave suppen til frokost. Det er skam intet jeg vil fortsætte med for evigt - bare til jeg føler der er godt gang i det. :-) Suppen bliver brugt som supplerende, og indimellem skal jeg da også have normal aftensmad. :-) Baronen skal jo stadig erfare at jeg spiser ;-)
men de dage jeg ikke har ham - så er der dømt suppekur.
Jeg smider opskriften ind senere, når jeg har lavet det :-)
Men knapt 11 kg på 4,5 uge.... det SKAL kunne lade sig gøre - jeg har ikke råd til en ny kjole!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar