fredag den 10. juni 2011

Et kapitel af mit liv er ovre - et nyt skal begynde....

Så kom dagen langt om længe... Dagen hvor jeg skulle tage min afsked med min elevplads - mit arbejde og uddannelse, som jeg har brugt knapt 3 år af mit liv på... Altså det er inklusiv barslen med Baronen...

Men knapt 3 år af mit liv.... Det har godt nok været nogle af de mest turbulente år af mit liv nogensinde...

Hvordan var mit liv så, da jeg startede som elev?

Jeg havde i lidt over 1 år været igennem et vægttab på 36 kg. Jeg var lige ved normalvægten og ovenud lykkelig... Jeg havde et deltidsjob jeg var glad for, overskud og gåpåmod til at gennemføre denne uddannelse... Jeg boede sammen med min daværende kæreste - som jeg havde gjort i en del år - og vores forhold fungerede fint nok.
2 dage efter jeg startede som elev, opdagede jeg at jeg var gravid... Fantastisk og skræmmende på samme tid.. For jeg ville lyve hvis jeg sagde at det ikke var planlagt.. MEN - jeg havde faktisk bestemt mig for at "trække stikket ud" på "projekt baby" hvis der ikke var bid denne gang.... Det havde også været en proces at komme igennem...

Nå men nystartet på uddannelse og gravid.. Det skulle nok gå godt tænkte jeg... :-)

Jeg gennemfører 1. praktikperiode inden barslen...
Graviditeten gik også uden problemer - havde ingen komplikationer overhovedet, foruden et kæmpe fibrom (muskelknude)... NÅ ja og så en ordentlig vægtøgning på 25 kg...  Fibromet var nok også med til at fødslen gik i gang for tidligt (36+2/36+3).
Den forløb heldigvis også uden problemer og jeg fik den dejligste fedtede dreng op til mig.. :-)

Tiden derefter - det blev virkelig udfordrende.... Gulsot, kolik, usikkerhed i rollen som mor og fødselsdepression/reaktion.... Jeg nåede helt ned at vende - så jeg endda stod tudende ude på psyk. skadestue, da jeg var bange for at skade mig selv... Note to self - de kan intet gøre alligevel, så lad være med at regne med at få hjælp der en anden gang...

Jeg starter på arbejde igen på 2. periode....
Nå men jeg fik langt om længe hjælp fra kommunen og kom til en psykolog.... Jeg var forinden begyndt på anti-dep medicin... medicinen som gjorde at jeg endte med at være tilbage og endnu højere end startpunktet fra forrige vægttab...

Men jeg indser hurtigt i processen at forholdet til faren ikke ville holde... Tiden inden jeg / vi fik baronen, kunne jeg godt bevare overblikket - selvom det var irriterende til tider... Men efter baronen var kommet til, så flyttede mit fokus sig, og jeg kunne ikke have plads til alle de andre ting - som jeg i øvrigt ikke burde ligge og slås med...

Men vi havde også kæmpet for det forinden - vi har virkelig gjort alt for at det skulle holde...

Jeg starter på 3. periode - den sidste og længste periode... efter kort tid der, ender jeg som singlemor...
efter en indkøringsperiode for os alle som deleforældre osv, så er det kørt super... For det meste i hvert fald ;-)
Jeg har virkelig fundet mig selv i denne proces, fået troen på mig selv igen.. Det er efter jeg er virkelig faldet på plads som singlemor og har fået overstået fagprøven på min uddannelse at jeg har haft overskuddet til at tænke på at jeg skal tilbage til august 2008.. altså vægtmæssigt og også selvtillidsmæssigt på flere punkter... Men alligevel er jeg vokset så meget som person, så det er primært kroppen jeg eftertragter nu... :-)

Det er komisk at mine 3 elevperioder repræsenterer 3 store forløb i mit liv:
1. periode: Graviditeten
2. periode: Arbejdende mor med familieliv som skal plejes
3. periode: Arbejdende singlemor med familieliv og studier som skal plejes

Selvom jeg må indrømme at jeg er en smule sørgmodig over at en stor del af mit liv nu er slut, så er jeg også forventningsfuld til det næste der kommer... Forhåbentligt studiestart til august - jeg har i hvert fald langt om længe fået søgt ind på socialrådgiveruddannelsen...
For hvis jeg kan klare de her ting jeg har været igennem de sidste 3 år med graviditet, førstegangsmor, fødselsdepression/reaktion og at gå fra en kæreste igennem 7 år samtidig med at få min uddannelse i hus med 11 i gennemsnit og 12 i fagprøven..

Så kan jeg sgu også godt klare vægttab og socialrådgiveruddannelsen samtidig med at jeg er en god mor for min dejlige baron! Nu skal det bare blive 30. Juli så jeg kan få svar på hvornår jeg skal starte!
For damn it - det er mærkeligt at jeg nu har hverken job eller skole at gå til.. for første gang i mit liv!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar